Klovneløb den 9. juni 2018
Den 9. juni deltog vi for første gang i Klovneløbet i Skjern, hvor nogle løb med rundt på ruten, mens andre hjalp til med praktiske opgaver som fx. at "skyde" løbet i gang sammen med håndboldspillerne René og, uddele klovnenæser, vand og dele præmier ud. Tak til bychef Mette C. fordi vi måtte være med - en stor succes, som vi helt sikkert gerne vil være med til igen..
Familiefestival den 18. august 2018
Venneforeningen deltog sammen med 3 andre støtte-/og venneforeninger på området i familiefestivalen på Bundsbæk Mølle.
Det var et rigtig fint samarbejde venneforeningerne imellem. I løbet af dagen var der en del besøgende forbi, og der blev gjort et opsøgende arbejde i forhold til at komme rundt på pladsen og fortælle om venneforeningerne. I vores "telt" blev der solgt kager, kaffe/the og tiltrængt varm kakao. Der var mulighed for at prøve kræfter med stigegolf, slå søm i og kaste terninger, hvor der var fine sponserede gaver på spil.
De fremmødte frivillige var fine og genkendelige i de grønne t-shirt og humøret højt trods kraftig blæst, som til slut vandt over pløkkerne, se billeder her
Cykelsponsorløb 14. oktober 2018
Engdraget i Tarm ønskede sig en dobbeltcykel, så alle har mulighed for ture ud i det blå. Men en sådan cykel er dyr, hvorfor alle måtte bidrage med godr ideer. Den 14. oktober 2018 blev der derfor afviklet et cykelsponsorløb, hvor mange fik familie, venner og naboer til at sponsorere et beløb for hvert kørt kilometer. Der blev cyklet mange kilometer, og det blev en rigtig god dag, der betød, at cyklen nu er indkøbt.
Julemarked den 7. december 2018 på Skovbrynet
Igen i år deltog vi på julemarkedet på Skovbrynet, hvor der blev skudt dåser ned til den store guldmedalje. De heldige kunne vælge blandt de mange fine præmier.