Sansefestival i Brande

Vi prøvede mange forskellige ting. Vi kunne fx lave kartoffeltryk og fik også bagt pandekager over bål mens vi sang.

Vi kunne også blive malet i ansigtet, og der var nogle der optrådte med noget cirkus-akrobatik. Det så vildt ud, da en af dem skulle op på en helt vildt høj ethjulet cykel. De kravlede også ind i gigantiske balloner, hvor de lavede forskellige kunster ud fra. 

Der var også en slags fiskedam, hvor man kunne fange fisk. Man kunne også køre i hestevogn, kaste dåsekast og køre i et lille tog rundt på festivalpladsen.

Midt på dagen optrådte vi med "Skovbrynet Allstars" til en fantastisk koncert i teltet. Det er hyggeligt at vi kan få lov til at spille musik til deres festival. De andre synes vi var mega gode, og der var stemning og fest i teltet. 

Det er altid en rigtig hyggelig dag, som vi ser frem til i lang tid.