Åbent hus

Der var inviteret til åbent hus for alle interesserede fredag d. 2. september 2016 mellem kl. 10.00 og 12.00. Kl. 10.30 blev der holdt officielle taler og indvielse. Efterfølgende var der fest for alle beboere, medarbejder mv. i Å-Center Syd. Brugerne fortæller om dagen:

Åbent hus:

"Vi på Skovbrynet havde lavet drinks, saltstænger og kage. Nogle fik besøg af deres familie." fortæller Helle. 

Sofie; "Jeg viste min familie rundt. Det er blevet fint."

Arne og Anna Maria fortæller; "Vi fik gæster, og det var godt, at de synes godt om arbejdet. Vi synes der er mere plads nu. Torben holdt også en tale."

"Carl Johan og Malene holdt tale. Der var nogen vi kendte med.Jeg var imponeret over, hvor stort Skjern Industri Service er. Det er store lokaler. Der var en af deres senge udstillet" fortæller Erling.

Der var også besøg af frivillige, tidligere personale, nye og tidligere naboer, hjemmevejledere, STU, og andre nysgerrige.   

Indvielsesfest

Efter åbent hus var der fest for medarbejdere, brugere og personale i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter. Om festen bliver der fortalt:

"Det var godt nok. Nogle sang på scenen. Christian var oppe på scenen og synge og jeg dansede de på gulvet. Jeg kom til at grine af glæde, da de spillede "En lille ring af guld" fortæller Anna Maria.

Helle siger; "Jeg fik danset, og det var rigtig godt og dejligt". 

"Vi var ude i hallen bagefter. Det var godt, og jeg fik danset. Vi fik noget godt at spise. Vi fik tunmousse til forret og kage til dessert. Hovedretten var flæskesteg" fortæller Maren.