Fredagsaktiviteter

Om fredagen har vi forskellige aktiviteter vi skifter imellem. Det er fx banko, musik, "gode historier" og wellness. 

Brugerrådet har en central opgave ifbm. banko, hvor de hjælper med at råbe numrene op. 
Når vi fortæller "gode historier" sidder vi i kantinen og ser billeder fra vores oplevelser på Skovbrynet den sidste måneds tid. Her fortæller vi og mindes gode oplevelser sammen. Fortællingerne bliver lagt ud her på hjemmesiden.
Musik er noget, der har en central plads i hverdagen hos os. Disse fredage skiftes vi til at vælge musiknumre, og det ender tit i en spontan dans eller fællessang. 
På Skovbrynet er vi meget opmærksomme på, at velvære og sansestimuli er en del af wellness. Vi sidder sammen i havestuen og lytter til beroligende musik mens vi kan få fodbad, smurt fødderne med creme, få neglelak på eller bare sidde og nyde roen, velværen og samværet.

Derudover har vi en gruppe, der er afsted på "grønt hold" med Me-tri. Her kører vi ud i "Naturens Rige" med vores formiddagskaffe. Vi nyder samværet over kaffen og den efterfølgende gåtur i al slags vejr. Vi synes det er dejligt at komme omkring og opleve årstidernes skiften, vejrets uforudsigelighed, dyrelivet og opleve lige dét, der sker nu og her.