Beskrivelse

Have og drivhus

På Skovbrynet har vi flere borgere, der nyder at gå ude i haven. På eget initiativ hjælper de med at holde de grønne arealer omkring Skovbrynet pæne og indbydende. Der bliver fx hakket og revet i bedene, slået græs og fejet fliser.

Hvert forår har borgerne også været meget involveret i at få sået tomat-, agurke- og peber-frø, så vi senere på foråret har kunnet plante dem ud i drivhuset. Hen over sommeren har vi kunnet nyde bl.a. de friske og velsmagende agurker og tomater direkte fra drivhuset med god smag af sol og sommer. Der har også været planter i overskud, som vi har solgt til interesserede.